dc.contributor.author | Hansen, Louise | |
dc.contributor.author | Eilertsen, Raymond | |
dc.contributor.author | Longva, Oddvar | |
dc.coverage.spatial | 16214 Trondheim | |
dc.coverage.spatial | TRONDHEIM | |
dc.coverage.spatial | MALVIK | |
dc.coverage.spatial | ORKLAND | |
dc.coverage.spatial | SKAUN | |
dc.coverage.spatial | MELHUS | |
dc.coverage.spatial | 15211 Orkanger | |
dc.coverage.spatial | 16211 Stjørdal | |
dc.date.accessioned | 2020-07-15T07:50:19Z | |
dc.date.available | 2020-07-15T07:50:19Z | |
dc.date.issued | 2005 | |
dc.identifier.issn | 0800-3416 | |
dc.identifier.uri | https://hdl.handle.net/11250/2664945 | |
dc.description.abstract | Forkortet:\rLeirområdene i strandsonen fortsetter ofte utover på sjøbunnetn. Mange skred har startet under havnivå og forplantet seg inn på land. I tillegg kan undersjøiske skred utløse flodbølger med ødeleggende virkning på land. Skred i strandsonen kan bli spesielt ødeleggende dersom det finnes kvikkleire i grunnen. Dette understreker at forholdene i sjøen kan ha en avgjørende betydning for stabiliteten langs strandsonen.\r\rMed NGU's anskaffelse av en interferometrisk sidesøkende sonar i 2003 er det blitt mulig effektivt å kunne innsamle geologiske data over store strekninger langs strandsonen med informasjon om både batymetri og bunntyper. Data kan sammen med topografiske, geologiske og geotekniske data fra land, samt marine multistråleekkoloddata fra dypere vann og seismikk gi et mer komplett bilde av forholdene i strandsonen. Prosjektet er en videreførsel av et testprosjekt om forholdene langs strandsonen i Finneidfjord med klassifisering av soner for videre skredfarevurdering og kartlegging (Longva mfl. 1999).\r\rOver 50 km av kystsonen i Trondheimsfjoden er inkludert i nærværende undersøkelse. Dette gjelder kyststrekninger fra Gaulosen til Orkdalsfjorden samt fra Trondheim til Hommelvika. Data er sammenstilt og analysert vha GIS og morfologiske elementer er kartlagt og digitalisert. Målet med denne rapporten er å oppsummere data fra arbeidet i 2004 og utarbeide en første klassifikasjon av morfologi og bunnforhold i utvalgte strandsoner. Til sammen gir dataene en unik oversikt over skred- og erosjonprosesser i strandsonen. Dataene kan inngå som deler av fase 1 og 2 i foreslåtte programmer for kartlegging av skredfare i strandsonen (Emdal mfl. 1997; Longva mfl. 1999). Rapporten danner grunnlag for videre diskusjon om bruk av denne type data sammen med geoteknisk og annen geofysisk informasjon til risiko- og faresonekartlegging i strandsonen. | |
dc.language.iso | nor | |
dc.relation.ispartofseries | NGU-Rapport (2005.054) | |
dc.rights | Navngivelse 4.0 Internasjonal | |
dc.rights.uri | http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.no | |
dc.subject | LØSMASSE | |
dc.subject | EROSJON | |
dc.subject | FJORD | |
dc.subject | MARINGEOLOGI | |
dc.subject | SKRED | |
dc.subject | SONAR | |
dc.title | Skredkartlegging langs kystsonen i Trondheimsområdet, datagrunnlag og morfologi | |
dc.type | Report | |
dc.description.localcode | 52584 | |
dc.source.pagenumber | 27 s. ; kr | |
dc.relation.project | (300505) Landslides in soft clay slopes (ICG) | |